Af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.
Arktiske Anmeldelser er flyttet til en anden internet-adresse, nemlig:
Hvis du ser denne post, er du stadig på Arktiske Anmeldelsers gamle tilholdssted. Dette sted vil blive liggende som et arkiv over tidligere anmeldelser, men vil du følge med i alt det nye, skal du i stedet gå ind på:
Og husk også at ændre dine bookmarks og links mv. til den nye adresse.
Vi ses på www.arktiskeanmeldelser.dk
Lagt i Omtale
Af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.
Den legendariske Blok P blev med bulldozere og entreprenørmaskiner stedt til døde i 2012. Siden 1966 har den huset mange grønlandske skæbner og været ramme om mangt og meget.
En ny udstilling sætter fokus på dette stykke grønlandske historie.
Da Blok P stod færdig i Nuuk i 1966, var den enorme etageejendom rigsfællesskabets største beboelsesejendom og et symbol på den moderne udvikling i det grønlandske samfund. Men den 5 etager høje og 200 meter lange ejendom på Store Slette midt i Nuuk blev også for mange symbolet på en fejlslagen centraliseringspolitik og er ofte blevet omtalt som en arkitektonisk katastrofe.
Alligevel lever BLok P efter nedrivningen i høj grad videre i hjerterne hos alle dem, der har oplevet den markante bygning og ikke mindst dem, der har boet i ejendommen.
Udstillingen Blok P er en sammensmeltning af seks forskellige projekter, der alle har boligblokken som afsæt, og som i fællesskab formidler udsnit af ejendommens og dens beboeres historie. I ord, billeder og genstande præsenteres man bl.a. for tidligere beboeres erindringer om barndommens sorgløse liv, såvel før som efter opførelsen af blokken, lettelsen over at have rindende vand, træk og slip samt butikker og et nyt stærk socialt netværk omkring sig.
Der fokuseres på antropologisk vis på de spor, som det levede liv efterlod sig i og omkring blokken, ligesom selve den månedlange nedrivning dokumenteres med en spektakulær time-lapse, hvor man ser maskinerne fortære den monumentale bygning.
Udstillingen blev tidligere på året vist i kulturhuset Katuaq i Nuuk.
Deltagere i udstillingen:
Rikke Diemer
Peter Jensen
Liss Stender
Jørgen Chemnitz
Tone Huse og Carsten Aniksdal
Sarah Bodil Tierney og Matylda Rasmussen
Udstilling: Blok P
16. november – 6. april 2014
Nordatlantens Brygge
Af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.
Det er i disse dage 10 år siden, det historiske pakhus på Christianshavn ændrede navn og funktion og blev til kulturhuset Nordatlantens Brygge. Dengang slog huset dørene op for danskerne og præsenterede dem for det “Nordatlantiske koncept”: dvs. kunst og kultur fra Færøerne, Grønland og Island. Siden har stedet huset talrige udstillinger, koncerter, foredrag, filmvisninger og meget andet godt fra Nord.
Det fejrer huset med publikum og gæster i dag lørdag den 30. november fra kl 12, hvor pakhuset åbner op og tilbyder masser af gode nordatlantiske kulturtilbud.
Der er fri entré til kulturhuset hele eftermiddagen.
I løbet af lørdagen vil der være et omfattende program med omvisninger, udstillinger, koncerter, film og aktiviteter for børn i inde og ude. Oplev bl.a koncerter med Nive Nielsen, Angu, Annika Hoydal, trommedans, færøsk historiefortælling, islandsk spåkone, færøsk kædedans, kajak-og rejseforedrag, smagsprøver på islandske, grønlandske og færøske specialiteter og guidede ture i udstillinger og pakhus.
Programmet er arrangeret i samarbejde med Færøernes og Grønlands repræsentationer, Islands ambassade, Visit Greenland, Culture Adventure og Tranhuset, der også har åbent i anledningen af fødselsdagen.
Der er tilmed gratis sejlads til og fra Nyhavn hele eftermiddagen.
Jubilæum: Nordatlantes Brygge
Lørdag den 30. november kl. 12-17
Nordatlantens Brygge
Af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.
Den meget populære naturserie fra BBC fra 2011 “Den Frosne Planet” (originaltitel: “The Frozen Planet”) er de seneste fem søndage blevet genudsendt på DR1. På søndag sendes sjette og sidste afsnit af serien, som er meget populær blandt kendere og fans af Arktis og dermed også af mange af Arktiske Anmelderes læsere.
Serien omhandler den tredjedel af jorden, som er dækket af is, men som er ret ukendt for mange mennesker i verden. I utroligt flotte billeder, høj æstetik og kunst, og med helt nye optage-teknikker viser de seksafsnit mange nye sider af naturen og dyrelivet i Arktis, fx isen ved polerne, der indeholder næsten 80 procent af alt jordens ferskvand, frosne skove og steder, der ligner et eventyr.
I de første fem afsnit har vi bl.a. fulgt med i foråret, hvor livet begynder at vrimle i Arktis. Isbjørnehannen går på jagt efter en passende hun at parre sig med, og pukkelhvalerne kommer helt fra Ækvator for at mæske sig med store sværme af sild og lyskrebs.
Det sjette og sidste afsnit, der sendes på DR1 på søndag (24/11 2013) kl 19.00 har titlen “Det sidste grænseland”, og handler om menneskets bosætning i polaregnene: Mennesker er ikke særlig godt beskyttet mod kulde fra naturens side, så hvorfor har nogle valgt at leve under så barske forhold? Ingen mennesker bor fast på Sydpolen, men nær Nordpolen findes endog flere store byer. Verdens nordligste by, Longyearbyen på Svalbard, blev bygget i forbindelse med minedrift, og også i Sibirien er der vokset store byer op omkring mineralminer. Serien besøger flere af stederne.
Den Frosne Planet, afsnit 6:6, DR1 søndag 24. november 2013 kl. 19.00.
Lagt i Omtale | Tags: Arktis, BBC, Den Frosne Planet, DR1, isbjørn, Longyearbyen, pukkelhvaler, Svaldbard, The Frozen Planet
Af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.
I dag indleder Grønlandsfotografen Carsten Egevang sin udstillings-turne i Grønland med fotos fra bogen Life at the Edge, som tidligere er blevet anmeldt her på Arktiske Anmeldelser.
Life at the Edge er en fotoudstilling, der skildrer livbetingelserne omkring Grønlands mest isoleret by Ittoqqortoormiit. Udstillingen rummer 28 sort/hvid billeder taget over en 10-årig periode i og omkring Ittoqqortoormiit.
Byen udgør udkanten af, hvor man finder menneskelig beboelse i det særdeles tyndbefolkede Østgrønland. Nærmeste beboede område findes 800 km. mod syd, og nord for Scoresbysund starter verdens største Nationalpark. Indbyggerne i det isolerede Scoresbysund lever samtidig på kanten materielt. Forsyninger fra omverdenen til byen er yderst sparsomme, og fangst har her en større rolle, end de fleste andre steder i Grønland. Indbyggerne i Scoresbysund lever også på kanten i en anden forstand – nemlig iskanten. Ved mundingen af verdens største fjord, Scoresby Sund, forekommer iskanten halvdelen af årets måneder. Denne overgangszone mellem fast is og åbent vand er overordentlig biologisk vigtig, og danner grundlaget for store dele af områdets dyreliv.
Carsten Egevangs udstilling fortsætter tendense med sort-hvid fotos fra Grønland, som senest er blevet aktualiseret med Mads Forchhammers bog Zackenberg – on the edge of winter, som Arktiske Anmeldelser anmeldte forleden dag.
Udstillingen starter i kommunekontoret i Maniitsoq i dag mandag den 11. november og fortsætter i 2014 efter følgende plan:
Sisimiut Museum januar 2014
Qaqortoq Museum marts 2014
Paamiut Museum maj 2014
Katuaq i Nuuk juli 2014
Ilulissat september/oktober 2014.
Se mere om Carsten Egevangs udstilling ved at klikke her.
Se en promoveringsvideo for bogudgivelsen Life at the Edge her:
Carsten Egevang er honoreret i flere internationale fotokonkurrencer, heriblandt den prestigefyldte BBC Wildlife Photographer of the Year. Se mere om Carsten Egevang og hans øvrige fotos her
Lagt i Omtale | Tags: Østkysten, Carsten Egevang, Fangerliv, Fangst, fiskeri, Grønlands dyreliv, Grønlands Natur, Grønlandsk Natur, hundeslæde, isbjørn, klimaforandringer, levende ressourcer, Life at the edge, milik publishing, polarforsker, polarræv, slæde, slædehunde, slædekørsel, snehare, videnskab, vildtforvaltning
Af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.
I disse dage (8.-10. november) foregår Danmarks største bogmesse, BogForum, i Bella Center i København. Og det er et rent paradis for bogelskere – også for elskere af bøger om Arktis og Grønland.
Blandet andet har begge de grønlandske forlag: milik publishing (stand C4-005) og Forlaget Atuagkat (stand C3-010) en stand på messen. Men de mange andre forlag på messen har også sørget for at placere det arktiske og grønlandske univers på hædersplads, ligesom der er flere foredrag med forfattere til bøger om Grønland og Arktis:
Mød fx fotografen og forfatteren Carsten Egevang, på på milik publishings stand lørdag d. 9. november kl. 15.30, hvor han “optræder” og signerer bøger!.
BogForum foregår 8.-10. november i Bella Center
Lagt i Omtale | Tags: Arktiske Anmeldelser, BogForum, Carsten Egevang, Forlaget Atuagkat, milik publishing
Anmeldt af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.
Tag med her på en fotografisk rejse ind i det Nordøstgrønlandske. Gennem betagende sort-hvid fotos følger vi livets og naturens storslåede gang på Aarhus Universitets forskningsstation Zackenberg.
Forskningsstationen blev etableret i 1996 for at skaffe mere viden om den globale opvarmning og dens indflydelse på de fintfølende arktiske økosystemer.
Zackenberg giver forskerne en unik mulighed for at følge klimaets udvikling år for år, og de udfører en tværfaglig forskning, som har dannet forbillede for andre forskningsmiljøer i resten af verden.
Bogen dokumenterer de mennesker, der lever på stationen om vinteren og deres forskning i felten. Vi kommer med i close up, når der skal saves gennem to meter tyk is for at søsætte en undervandsrobot, når der i bidende kulde skal samles hare- og moskusokselort, og når forskerne rejser op til gletsjerne for at studere isens lag, bevægelser og strukturer.
Den sort-hvide skole
Boghåndværket her er i top. En dejlig hardback-sag med høj trykkekvalitet, god finish og moderne diskret layout, der ikke tager opmærksomheden væk fra det vigtige: billederne.
Men dette værk når ikke helt op på niveau med Carsten Egevangs Life at the Edge, men meget meget tæt på. Bogen ligner meget i både sit emne og sin tilgang. Begge bøger handler da også om lokationer på Grønlands Østkyst: Egevangs bog om Scoresbysund, og Forchhammers om Zackenberg længere mod nord. Forchhammers bog kommer som sagt op i nærheden af Life at the Edge, og hvis jeg var Egevang, ville jeg derfor føle mig lidt truet nu.
Forskningsstation Zackenberg er kendt af de fleste Grønlands-interesserede, denne station hvor alskens naturvidenskabelige forskere har en fremragende base at undersøge Arktis ud fra. Mest kendt er stationen måske for projektet Zackenberg Basic.
Det er ikke svært at sætte sig ind i den fascination, som Mads C. Forchhammer qua sin misundelsesværdigt via sit arbejde lette adgang til Zackenberg og felten i Grønland har opbygget gennem sine gentagne besøg – en fascination som igen har gjort, at han bare måtte lave denne bog.
Forchhammer har valgt den sort-hvide skole – og det er ikke noget dårligt valg, når man kan håndtere det, som han kan. Før ham har føromtalte Carsten Egavang med sin bog Life at the Edge gjort det samme: Ladet det i overført betydning kontrastfyldte grønlandske univers illustrere med de konkret kontrastfyldte sort-hvide fotos. Og før ham igen har Ragnar Axelsson med sin Last days of the Arctic brilleret med det sort-hvide og med held brugt den sort-hvide skole.
Forchhammer har siden 1990 regelmæssigt været på feltarbejde i Grønland, og hans passion er Grønland og fotograferingen – og disse to for ham livsdeterminerende passioner forenes på smuk vis i denne bog.
Hold øje med denne fotograf!
Eget udtryk på vej
Han og andre sort-hvid fotografer i Grønland skal dog passe på, at den interessante og forholdsvis nye tendens ikke bliver en modedille, som alle tager op, hvorved en ellers forfriskende nyskabelse bliver reduceret til træls kliché. Det kan de sort-hvide fotografer for eksempel gøre ved at differentiere sig, og få hver deres eget særlige udtryk. Lige nu er der nogle gange tendens til, at motiverne ligner hinanden lidt for meget: De er ofte holdt i det dramatiske kontrastfyldte skud, fx frøperspektivet og modlyset med vand og damp.
Heldigvis er der her hos Forchhammer eksempler på, at en sort-hvid fotograf er ved at udvikle sit eget unikke udtryk: Han viser mig noget, jeg ikke har set før. Han viser flere steder i bogen, at han mestrer fotokunsten godt, særligt den sort-hvide. Han har fx en række vellykkede portrætter af kollegaerne i gang med arbejdet ved Zackenberg, hvor kollegaen træder frem af en sort sort baggrund, præcist illumineret og fokuseret, og således trukket frem med stor finesse og akkuratesse. Flot Forchhammer!
Og når jeg kigger videre i bogen, må jeg overgive mig: Havde denne bog været en kvinde ville mit møde med hende vise, at hun ikke er lige som alle de andre, selvom hun i starten måske godt kunne se sådan ud. Hun har mere dybde, mere ynde, mere erfaring og mere at byde på, end man først lige regner med. Hende må jeg lære at kende.
Et godt sted at begynde er på siderne 134-135, 142-143, 162-163 og især side 78-79. Her viser bogen virkeligt, at den er noget for sig selv, på den gode måde: Her bliver det simpelthen til ren kunst. De i bogen ellers dominerende sorte og mørke nuancer bliver her erstattet af et friskt pust hvidt. Bare antydningen af en mand, en isbjørn, en rejsevej. Bare antydninger. Fine penselstrøg med kameraet. Hvor er det godt! Som sagt: kunst! Skaf bogen og se selv med.
Hvor er det fint Forchhammer! Fortsæt Forchhammer!
Mads C. Forchhammer: Zackenberg – on the edge of winter. 2013. 176 sider. 249 kr. Aarhus Universitetsforlag. Udkom 30. august i år (2013).
Arktiske Anmeldelsers karakter: (forklaring)
Lagt i Bøger med karakteren 5 | Tags: Østkysten, økologi, Bøger med karakteren 5, biodiversitet, CO2, Forskning, Indlandsisen, isbjørn, Klima, klimaforandringer, levende ressourcer, Mads C. Forchhammer, Nationalparken, Nordøstgrønland, permafrost, polarforsker, Twin Otter, videnskab, Zackenberg, Zackenberg - on the edge of winter, Zackenberg Basic, Zackenberg Basis
Anmeldt af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.
Kristine er født i en bygd i Sydgrønland som den ældste i en søskendeflok. Familien er dysfunktionel: faderen drikker, moderen søger – forgæves – at holde sammen på stumperne og forsøger udadtil at give et billede af, at alt er godt.
Ret tidligt forgriber faderen sig seksuelt på Kristine, og i stedet for at hjælpe og støtte pigen, lukker moderen øjnene for dette og siden hen beskylder moderen hende for “selv at have været ude om det” og kalder hende for en luder.
Så snart det er muligt forlader Kristine dette såkaldte hjem, men dels er hun for ung til at stå på egne ben – dels er hun alt for usikker på sig selv og føler, at når hun er blevet behandlet så dårligt derhjemme, så har hun nok ikke nogen menneskelig værdi.
Der skal gå mange år med druk og anden misbrug – dels misbruger hun sig selv – dels bliver hun misbrugt af en lang stribe mænd – før hun endelig en dag siger til sig selv: “Nu er det nok!”
Det lykkes hende at “hive sig selv op ved håret” og at komme i gang med en relevant uddannelse, selv om hun ikke længere er ganske ung.
Bogen skildrer hudløst ærligt Kristines kamp for at få en nogenlunde menneskelig tilværelse på trods af den dysfunktionelle baggrund.
Det her er stærke sager! Det her er en førstehånds-beretning om et hårdt hårdt liv, og de konsekvenser som misbrug og omsorgssvigt får selv for det voksne menneske.
Det er stærkt og et gode, at en bog som denne – med et førstehåndsvidne, der selvbiografiske beretter, tager fat på nogle af de største tabuer i Grønland. Og særligt er det et gode, at bogen udkommer på grønlandsk også.
Der er mange gode indsigter og refleksioner, som kan give en forståelse for de konflikter en fangerkultur (Kristines forældres) og denne generations børn (Kristines generation) møder med de kulturelle påvirkninger udefra om åbenhed om følelser, sexliv mv.
Jeg kommer til at tænke på parallellerne til andengeneration-indvandreres konflikt mellem kulturen i hjemmet og i det øvrige danske samfund.
Bogen er under oversættelse til grønlandsk og forventes at udkomme primo 2014.
Minusser ved bogen er, at sproget hakker, og tegnsætning er heller ikke perfekt. Bogen kunne godt have brugt en yderligere gennemskrivning.
Men bortses fra dette er det som sagt en stærk beretning, som tager fat på svære tabuer og fortæller en fantastisk beretning om, hvordan et menneske mod alle odds rejser sig. En bog man kan blive klog på både menneskelivet og Grønland af.
Denne bog får karakteren 4 isbjerge – ikke for sproget og den litterære værdi – men for modet!
Kristine Nathansen: Bag facaden. 2013. 162 sider. 200 kr. Forlaget Atuagkat. Udkom 8. oktober i år (2013).
Arktiske Anmeldelsers karakter: (forklaring)
Af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.
Carl Petersen, den glemte polarfarer, bliver nu hyldet med et frimærke. Siden Frederik den 7. gav polarfarer Carl Petersen Dannebrogsordenen, har han for de fleste været ukendt. Men så skrev Nils Aage Jensen biografien: Carl – polarfarer, som Arktiske Anmeldelser tidligere har anmeldt, og som nu har inspireret det grønlandske postvæsen til nyt frimærke.
Post Greenland hylder således med et nyt frimærke den danske polarfarer Carl Petersen for hans deltagelse i berømte Grønlandsekspeditioner i midten af 1800-tallet.
I deres begrundelse skriver POST Greenland:
”Hverken i sin samtid eller i eftertiden har denne danske polarhelt opnået nogen stor berømmelse. Dertil var han alt for beskedent et menneske, som ikke skiltede med sine mange store oplevelser i Grønland og Arktis. POST Greenland finder dog Carl Peter- sens bidrag til Grønlandekspeditionernes historie så markante, at vi nu hylder ham med et frimærke.”
Martin Mörck har tegnet og graveret dette frimærke og de øvrige i Post Greenlands serie om markante Grønlandsekspeditioner. Frimærket udkom den 21. oktober 2013.
Anmeldt af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.
Claus Bornemann skriver med stor indsigt og god humor om sit liv som embedsmand i Grønland mellem 1951 og 1979. Store og afgørende begivenheder som fx landsrådssamlingen efter krigen, G60, Hans Hedtofts forlis, flystyrt og atomulykke i Thule, Hjemmestyrets indførelse samt mødet med en mangfoldighed af kendte personer danner baggrund for Bornemanns fortælling om et indholdsrigt liv i Grønland sammen med sin kone, Rigmor, og deres tre børn.
Et eksempel på den humor, som især er det, der gør bogen læsværdig, ud over de historiske begivenheder formidlet gennem brillerne på en af dem, som var til stede, illustreres ret godt i dette uddrag, som refererer en samtale bogens forfatter Bornemann på et tidspunkt havde med den berømte Peter Freuchen:
“På et vist tidspunkt blev han alvorlig. “Når jeg dør, skal min aske strøs ud over Thule, der hvor jeg havde mine lykkeligste år.” Som bekendt blev hans ønske opfyldt, da han døde i 1957. Senere, da min kone var kommet til Nuuk, fortalte jeg hende om mit møde med den store polarforsker, og jeg lagde ikke skjul på, at jeg fandt, det var en smuk tanke at lade sin aske spredes, hvor man havde haft sin gerning. “Det kan der måske være noget om”, sagde min kone, “du kan skylle mig ud gennem køkkenvasken!”
Claus Bornemann: Et mappedyrs erindringer. 2012. 309 sider. 249 kr. Det Grønlandske Selskab. Udkom 5. december sidst år (2012).
Arktiske Anmeldelsers karakter: (forklaring)
Vær med til at sikre, at du fortsat kan læse anmeldelser og nyt om bøger fra Grønland og Arktis! Brug knappen ovenfor. Alle beløb, store som små, hjælper!
Arktiske Anmeldelser 