Posted by: Den Arktiske Anmelder | 3. november 2013

Kim Leine får Nordisk Råds litteraturpris

Af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.

Forfatteren bag “Profeterne i Evighedsfjorden”, der udkom sidste år, Kim Leine, som Arktiske Anmeldelser tidligere har anmeldt, har velfortjent fået Nordisk Råds litteraturpris.

I bedømmelseskomitéens motivering hedder det: ”Nordisk Råds litteraturpris 2013 tildeles Kim Leine for romanen Profeterne i Evighedsfjorden, et medrivende epos om undertrykkelse og oprør, et antikolonialistisk, vidt forgrenet værk, der fantaserer over mennesket som krop og tanke”.

Kim Leines forfatterskab og liv har i den grad handlet om Grønland. Den selvbiografiske debutroman Kalak skildrer Kim Leines liv, fra han forlader Norge efter opvæksten dér og efter ophold i København ender i Grønland som sygeplejerske. Et dramatisk, hårdt og begivenhedsrigt liv med incest, misbrug og kulturelle spændinger.

Kim Leine har allerede demonstreret et markant forfatterskab, som bare forsætter opad og opad. Profeterne i Evighedsfjorden har allerede velfortjent fået meget omtale, men omtalen fortsætter og fokus på Kim Leine øges. Pris-regnen har da også været markant og har sit foreløbige højdepunkt nu med Nordisk Råds litteraturpris, men har tidligere talt priser som Bodil og Jørgen Munch-Christensens kulturlegat 2007, boghandlernes litterære pris De Gyldne Laurbær 2012, Politikens Litteraturpris, DR Romanprisen 2013 og nu altså Nordisk Råds litteraturpris. Med sidstnævnte følger 350.000 skattefri kroner.

Arktiske Anmeldelser ønsker Kim Leine tillykke og opfordrer læsere, som endnu ikke har læst værket Profeterne i Evighedsfjorden til at drage et smut til Grønlands fjordverden og opdage Kim Leines forfatterskab. Kim Leine kommer vi helt sikkert til at høre mere om. En mulighed er i næste weekend på BogForum, hvor Kim Leine er på programmet flere gange.

Blå Bog:
Født 28. august 1961 i Norge. Flyttede til Danmark som 17-årig

Blev uddannet sygeplejerske i Danmark og flyttede derefter til Grønland, hvor han boede og arbejdede i 15 år.

I 2004 vendte han tilbage til Danmark og debuterede med den selvbiografiske ’Kalak’ (2007)

Herefter fulgte ’Valdemarsdag’ (2008). 2009 udkom romanen’ Tunu’, hvor Kim Leine søger tilbage til Grønland, denne gang som ramme for fortællingen om en ung dansk mandlig sygeplejerskes møde med det grønlandske samfund og bygdkulturen.

’Profeterne i Evighedsfjorden’ er Kim Leines fjerde roman og er historien om den danske præst Morten Falck, der i slutningen af 1700-tallet rejser til Grønland.


Responses

  1. Det er muligt, at romanen er medrivende – jeg har ikke læst den og agter heller ikke at spilde min tid på at gøre det.
    Den er baseret på historieforfalskning og bidrager til at holde liv i en opfattelse af Danmark som brutal kolonimagt i forhold til et afmægtigt Grønland.
    Det er historieløs café latte racisme, der har båret diverse lovprisninger af bogen igennem.

    Mvh Anders Nilsson

    Læs mere her:
    http://www.kamikposten.dk/global/maskinrum/rutine/leksikon.aspx?tag=emne&folder=hvadermeningen&sprog=da&punkt=Gr%C3%B8nlands%20historie&soegestreng=&udvalgt=2012031911294155c


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: