Posted by: Den Arktiske Anmelder | 10. januar 2013

Peter Stauning: Harald Moltke – Nordlysets maler

Harald Moltke - Nordlysets maler

Anmeldt af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.

Harald Moltke (1871-1960) er for Arktiske Anmeldelsers læsere måske nok mest kendt som en betydelig ekspeditionsmaler i Grønland, bl.a. Den Danske Litterære Grønlands-ekspedition og dermed for sine skildringer af bl.a. landskaber og mennesker – fx Kap York-eskimoerne. Men han har også været engageret som maler og dokumentarist af Danmarks Meteorologiske Institut i forbindelse med Nordlys.

Forfatteren Peter Stauning, har i samarbejde med netop Danmarks Meteorogiske Institut udgivet denne bog, hvor Moltkes arbejde med nordlys på bl.a. ekspeditioner til Island 1899-1900 og Finland 1900-1901 beskrives. Stauning er civilingeniør og har siden 1965 foretaget geofysiske observationer knyttet til nordlysene fra bl.a. Grønland, Island og Svalbard. Stauning var fra starten med i gruppen bag den første danske satellit, Ørsted, og var videnskabelig projektleder for satellitten fra 2001 til sin pensionering i 2009.

I 1899 udsendte Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) en nordlysekspedition til Island under ledelse af direktør Adam Paulsen. Her deltog Harald Moltke sammen den unge fysiker Dan la Cour. Moltkes opgave var at male de observerede nordlys. Moltke sad ofte om natten i det svage lys og skitserede de forunderlige nordlys. Den næste morgen i dagslyset malede han nordlysene med største akkuratesse. Harald Moltke var efterfølgende med på endnu en DMI nordlysekspedition til Utsjoki i Finland nu med Dan la Cour som leder. I Island og Finland malede Moltke med dyb indlevelse 26 helt enestående nordlysbilleder. Bogen præsenterer ikke bare alle malerierne, men beskriver også deres baggrund og tilblivelse og giver et indblik i et stykke spændende dansk ekspeditionshistorie. Bogen gengiver ikke kun alle nordlysmalerierne, men også en serie fremragende portrætter udført af Moltke, samt en lang række fotografier fra ekspeditionerne.

Bogen er et interessant indblik i datidens naturvidenskabelig metode, ligesom det er facinerende at se nordlyset, som det er skildret i Moltkes optik og med hans pensel. Samtidig er bogen et lille indblik i den ekspeditionskultur, som fandtes dengang, og det samvær og det hierarki, som herskede i de små hold, som udførte ekspeditionerne.

Originalerne af Moltkes Nordlysmalerier hænger til daglig hos DMI, og er ikke offentligt tilgængelige. De udstilles dog ved specielle lejligheder blandt andet for nylig som en del af vandreudstillingen Himmelgåder. Udstillingen kunne i efterået ses på Tycho Brahe Planetariet i København.

Peter Stauning: Harald Moltke – Nordlysets maler, 220 sider, kr. 295. Forlaget Epsilon. Udkom forrige år (2011). Bogen er både dansk og engelsksproget

Arktiske Anmeldelsers karakter: (forklaring)


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: