Posted by: Den Arktiske Anmelder | 20. december 2012

Jørgen Trondhjem: 100-års grønlandsk billedkunst

100 års grønlandsk billedkunst

Anmeldt af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.

Eskimologen og kunsthistorikeren Jørgen Trondhjem har begået en bog om de seneste 100 års grønlandske billedkunst, udviklingen fra de første oliemalerier og grønlandske kunstnere omkring år 1900 til nutidens. I det følgende vil jeg berette mit umiddelbare indtryk af bogen, idet jeg her til en start vil understrege, at jeg ikke er fagperson på området, og ikke har faglig indsigt i emneområdet, men dog har et vist kendskab til noget Grønlands kunst og har interesse for sagen. Men i det store og hele er dette indtrykket fra en lægmands læsning af bogen:

Umiddelbart virker det for mig som om Trondhjems gennemgang af stoffet er lidt mangelfuldt – ikke helt omfattende nok. Det virker som en lidt lille og kortfattet bog, hvis dens ambition er, som der loves, at komme rundt om de seneste 100 års billedkunst i Grønland. Især når bogen skal have plads til at fortælle om emnet på alle tre sprog, dansk, grønlandsk og engelsk, på sine 144 sider. Det er en prisværdig ambition at have alle tre sprog med, men det begrænser samtidig, hvor meget der kan berettes på siderne.

Bogen kommer således ikke op på siden af Bodil Kaalunds værk Grønlands Kunst. Så jeg ville nok – for at få et mere fuldent og nuanceret billede på grønlansk kunst de senste 100 år, læse denne bog i sammenhæng med Kaalunds og eventuelt andre værker. Trondhjems bog er en fin lille begynder bog – til de som begynder at interessere sig for Grønlands (billed)kunst. Men som han selv konstaterer på side 134 i slutningen af bogen:
“Med denne lille gennemgang vil jeg gerne opfordre læseren til at gøre sig klart, hvad det er for et udtryk, et givent kunstværk repræsentere. God fornøjelse med udforskningen af den grønlandske billedkunst”. Med andre ord: bogen er bare lige en appetitvækker til videre studier.

Dermed lever bogen ikke helt op til det, som denne anmelder forventer, når titlen er “100-års grønlandsk billedkunst”. Den titel får mig til at forvente, at her er en fyldestgørende gennemgang, med oversigter og lister samt beskrivelse af tendenser, sammenfatninger, udviklingstræk, ligheder og forskelle mv.

Bogens gennemgang har mere art af punktnedslag – ganske vist gode beskrivelser og udmærkede eksempler, men ikke en fyldstgørende redegørelse for de 100 års billedkunst i mine øjne – dertil er der for mange mangler og udeladelser.

Der ud over mener jeg, at forfatteren gør kunsten i Grønland uret og ikke er historisk bevidst, når han på bagsiden af bogen skriver, at kunsten i Grønland først for alvor begyndte at udvikle sig fra 100 års siden. Hvad så med tidligere tiders enorme arbejde med at udsmykke våben, amuletter, ben og skind osv.? Hvad med nationaldragterne? Er det ikke kunst? Er det ikke netop kunst udført under vanskelige forhold, med vanskelige redskaber og få ressorucer?

Det er vel op til enhver betragter at vurdere, om noget er kunst. Hvordan kan Jørgen Trondhjem mene, at kunsten først for alvor kom til Grønland for 100 år siden? At kunsten først har udviklet sig de seneste 100 år er et udsagn, hvis værdi fuldstændig afhænger af, hvilke kunstkriterier man opstiller.

Dertil er Trondhjems sprog i bogen ofte ret knudret, nogle gange lidt opstyltet og mange steder fyldt med fyldord, som kunne være undværet. Teksten kunne med andre ord godt trænge til en gennemskrivning.

Og så virker Trondhjems afgrænsning uforklarlig. Han skriver selv, at han har ønsket at skelne mellem kunstværker og kunsthåndværk, og derfor handler bogen om billedkunst. Men der produceres jo masser af individuelle kunstværker i Grønland, som ikke er kunsthåndværk, men som ej heller er billedkunst. Hvorfor er det så ikke med i bogen – eller med andre ord: Trondhjem skylder at forklare sin afgrænsning mere, end at han ikke ønsker at inddrage kunsthåndværk.

Bogens håndværksmæssige og bogbindermæssige finish er fint. Det er en lækker bog at have i hånden og layout og grafisk løsninger er fine og gedigne og fungerer godt, uden at de tager opmærksomheden fra emnet. Bogen har også løst udfordringen med at indeholde alle tekster på tre sprog (dansk, grønlandsk og engelk) fint. Og det er et gode og et godt hensyn til et bredt publikum, at bogen indeholder disse tre sprog, men det betyder samtidig, at bogen, trods sine 144 sider, er blevet begrænset i sin tekstmængde om kunstværkerne.

Jørgen Trondhjem: 100-års grønlandsk billedkunst, 144 s., ill., kr. 299. Turbine Forlaget. Udkom i sidste måned (november 2012)

Arktiske Anmeldelsers karakter: (forklaring)


Responses

  1. Dejligt at der er nogen der forsøger at forholde sig til min bog – blot ærgeligt, at anmelderen end ikke gør sig den ulejlighed at læse bogens fulde titel. For dette er – som der står på selve omslaget ‘en introduktion’! Samtidigt virker det mere som om anmelderen har bladret end egentligt læst bogen, da han bla. ikke reelt forholder sig til selve de præmisser som der er opsat for bogens afgrænsning af de kunstneriske udtryk.
    Og selvfølgeligt kan en kunstbog aldrig blive andet end en række punktnedslag, hvor der må vælges til og fra – hvorfor jeg selvfølgeligt ønsker læseren god fornøjelse med at dykke dybere ned i emnet og de mange spændende kunstnere og deres værker.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: