Posted by: Den Arktiske Anmelder | 16. juli 2012

Polarfronten i nye klæder

Anmeldt af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.

Arktiske Anmeldelser har nu nærlæst Polarfrontens nye nummer – Polarfronten udkom for første gang som elektronisk magasin den 3. juli.

Og det er et godt blad, der nu er tilbage. Polarfronten er tilbage med samme gode layout som før – et godt og flot layout, godt at der blev holdt fast i det. Dertil er samme interessante dækning af nyt på den polare front, især indenfor videnskab og forskning tilbage. Dermed er der egentligt ikke så meget nyt, ud over distibutionsformen, som nu er digital, mod tidligere analog. Men intet nyt er som sagt godt nyt. For Polarfronten var allerede et godt blad på papir. Og nu er det endnu bedre: Alt det gamle gode er med, men nu suppleret med de fordele et digitalt magasin giver: Som noget nyt vil der fx være film- og lydklip, links til andre publikationer og artikler og flere fotos. Alt sammen noget et digital magasin kan. Fx er der i artiklen om bygningen af det nye naturhistoriske museum i København (side 28) en video inde i selve artiklen. Det var med garanti ikke muligt i den gamle papirudgave af Polarfronten. Så selvom nogle måske vil savne papirudgaven, som man kunne tage med hen i den arktiske lænestol, er der også store fordele ved den elektroniske udgave.

Der ud over er alt ved det gode gamle, for der er stadig tale om velskrevne, interessante, perspektiverende og aktuelle artikler om ny viden, videnskab og forskning på den polare front. Artiklerne er som altid en inspiration til selv at søge mere viden – Polarfronten er en hurtig oversigt og introduktion til det nye. Og her er det et nyt gode, at magasinet nu er elektronisk. For det gør det nemmere for folkene bag magasinet at bringe links sammen med artiklerne til fx emailadresser på artikelforfattere og andre kontaktpersoner, materiale på nettet og mere info om emnet, video, lyd, billeder mv. På den måde er det nemt for nysgerrige læsere af Polarfronten at søge mere viden.

Og de af os, som efterhånden godt kan lide, at ting er elektroniske, fordi det er nemmere at arkivere, det er nemmere at rejse med, og fordi det ofte giver en lige så god eller måske endda bedre læseoplevelse med et godt “device” fx en iPad, er glade for digitale magasiner og distribution.

Dertil er fordelen ved et Polarfronten i digital udgave, at det rent faktisk udkommer. Hvis man havde insisteret på, at det skulle være et papirblad, der skulle trykkes og fysisk skulle sendes ud til folk, var det slet ikke sikkert, at der overhovedet eksisterede et Polarfronten i dag. For netop udgifterne til disse ting var, sammen med besparelser, netop årsagen til, at papirudgaven blev indstillet.

Arktiske Anmeldelser er glad for og har respekt for, at det er lykkes en flok engagerede og hårdtarbejdende folk at genrejse Polarfronten – nu som e-magasin.

Find Polarfronten som e-magasin for hjemmesiden: www.polarfronten.dk
Man kan både læse det direkte på hjemmesiden og downloade til din egen computer i magasinets menu nederst til venstre.

Gratis digitalt abonnement kan dertil tegnes ved at skrive til
abonnement@polarfronten.dk.

Det Grønlandske Selskab: Polarfronten. 28 sider. Gratis. Det Grønlandske Selskab. Udkom den 3. juli 2012 og vil derefter udkomme regelmæssigt.

Arktiske Anmeldelsers karakter: (forklaring)


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: