Posted by: Den Arktiske Anmelder | 3. juli 2012

Nyt Polarfronten udkommer i dag

Af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.

Så er det første nummer af Polarfronten som e-magasin på gaden, eller rettere på nettet. Find det på Polarfrontens hjemmeside: www.polarfronten.dk
Man kan både læse via hjemmesiden og downloade til din egen computer i magasinets menu nederst til venstre.

Gratis digitalt abonnement kan tilmed tegnes ved at skrive til
abonnement@polarfronten.dk.

Polarfronten blev i mange år udgivet som et fysisk papirmagasin, som blev sendt gratis til abonnenterne. Det gav en god opdatering på især ny forskning i Grønland og Arktis. Men besparelser og forskellige andre ting har gjort, at magasinet måtte indstille papirudgaven og ligge stille et stykke tid. Men nu er det lykkes engagerede og hårdtarbejdende folk bag magasinet at genrejse det som e-magasin. Det er godt gået og Arktiske Anmeldelser kipper med det grønlandske flag for indsatsen.

Polarfronten udgives i sin nuværende form af Det Grønlandske Selskab, som i forvejen udgiver Tidsskriftet Grønland. Poul-Erik Philbert er redaktør for Polarfronten, Uffe Wilken er journalist på magasinet, og der ud over bidrager en række eksterne skribenter.

Arktiske Anmeldelser vender tilbage med en decideret anmeldelse af det nye magasin senere. Men mange læsere vil genkende magasinet, for som redaktionen selv skriver: “Vi lægger forsigtigt fra land, så læserne vil i det store hele kunne nikke genkendende til magasinet. Designet er det samme, skrivestilen ligeså.”

Nogle vil måske savne papirudgaven, som man kunne tage med hen i den arktiske lænestol, men der er også store fordele ved den elektroniske udgave: Som noget nyt vil der fx være film- og lydklip, links til andre publikationer og artikler og flere fotos. Alt sammen noget et digital magasin kan. Og dertil ville der slet ikke være et Polarfronten længere, hvis man ikke var gået internet-vejen, da porto og tryk er blevet for dyrt.

Arktiske Anmeldelser vil som sagt vende tilbage med en decideret anmeldelse af det nye magasin senere. Men indtil da: Klik fluks nedenfor og læs selv magasinet. Det er gratis, og man kan som sagt også tegne sit eget gratis digitale abonnement.

Polarfronten som e-magasin: Hent det her.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: