Posted by: Den Arktiske Anmelder | 3. maj 2012

Kvann Kompagniet: Mamaq – en kulturkogebog

Anmeldt af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.

Den har været længe undervejs.
Den er lækker og appetitlig.
Den var værd at vente på.

Denne kogebog sigter på – som navnet antyder – at give læseren inspiration til at lave mad med kvan og andre grønlandske krydderurter og råvarer. Og inspirere – det gør den! Det er bare en lækker bog – og jeg er allerede sulten og på vej ud i køkkenet – men først i fjeldet efter råvarerne. For det her er også en bog, der giver lyst til at opleve og indsamle de lækre råvarer, som findes derude i den grønlandske natur og som minder om, hvilket fantastisk spisekammer Grønland er.

Bogen inspirerer heldigvis på en jordnær og afslappet noget. Der er ikke den opstyltede tilgang til mad, som mange andre kogeboger i dag er præget af efter min mening. Den her bog handler om, at mad skal smage godt, at det ikke behøver at være overkompliceret og at det bare er med at komme i gang. Gå ud i fjeldet, saml lidt godt sammen, gør dig umage i køkkenet, og så kan det faktisk næsten ikke gå galt, hvis man øver sig lidt. Det er i grunden et dejligt budskab!

Bogen kommer dog ikke helt på niveau med for eksempel Michael Rosings Rensdyr – fra fjeld til fad. Billederne er skønne og inspirationskraften er der som sagt i fuld flor i Kvann Kompagniets bog. Men der er alligevel et eller andet ved det endelig finish og ved brugerindføringen i madlavningen, som fungerer bedre i Rosings bog.

Og så er jeg nødt til at sige det: Den her bog lugter. Bogstaveligt talt. Når man tager den frem og vil bladre i den, så får man altså en kraftig “kemisk” luft i næsen. Det er ikke behageligt. Nu ved jeg godt, at den slags sikkert vil fortage sig, efterhånden som det fordamper. Men for mig er en stor del af en bogoplevelse og glæden ved en ny og flot bog, som den her, altså en glæde der handler om, at man skal kunne tage bogen i hånden og mærke dens gode tyngde og glæde sig over dens gedigne håndværk uden at blive distraheret. En bogoplevelse er for mig ikke kun noget visuelt og æstetisk. Det er en oplevelse, hvor man også bruger fx følesansen og lugtesansen. Derfor er det synd, at bogen her ganske enkelt lugter. Hvilket især er generende i køkkenet.

Men bortset fra denne skønhedsplet er det en skøn bog! Det her er Kvann Kompagniets første bog – godt gået kompagni! Vi glæder os til de næste retter!

Mamaq – en kulturkogebog. 159 sider. 279 kr. Kvann Kompagniet. Udkom den 25. april 2012.

Arktiske Anmeldelsers karakter: (forklaring)


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: