Posted by: Den Arktiske Anmelder | 16. januar 2012

Jørn Riel: Den Lange Rejse

Anmeldt af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.

Med Den lange rejse har Jørn Riel fuldført den store grønlandske fortælling, som han indledte med Drengen som ville være menneske.

Den lange rejse er fortællingen om drengen Leiv, der forliser ved Grønlands kyst. Leiv havde sneget sig om bord på vikingeskibet for at hævne sin far, der var blevet dræbt af bådens ejer, Thorstein. Leiv reddes af to inuitbørn, Narua og Apuluk, med hvem han siden oplever mange dramatiske hændelser, før han accepteres af inuitterne som et rigtigt menneske.

Men nu til indtrykket af bogen: Jeg synes ikke, at Riel i bogen er på vanlig fortælleteknisk højde. Dertil mangler der lidt af den Rielske fandenivoldskhed og ikke mindst det humør og den gakkethed, som vi kender fra Grønlands-skrønerne.

Men det er en godt fortalt historie, og der er en god skildring af en mulig historisk interaktion mellem vikinger og inuit – et emne, som interesserer mange.

Forlaget kalder bogen en fortælling for læsere i alle aldre. Nogle læsere vil kalde det for en børnebog. Herunder denne anmelder. Bogen benytter sig at et lidt for simpelt sprog og verdensbillede til for alvor at tale i øjenhøjde til en voksen læser. For eksempel forklares begrebet “nomader”, og jeg mener, at de fleste voksne godt ved, hvad det begreb dækker over.

Det er ikke noget, der gør så meget for en voksen læser, men det kan i længden godt irriterer lidt. Omvendt betyder det, at den her bog er fremragende som højtlæsning for børn og unge eller som en af de første selvstændige læseoplevelser for unge voksne. Det er en let læst introduktion for familiens yngrer medlemmer til Riels bøger og til Grønland.

Sørg for, at den står på hylden, når dine børn eller børnebørn begynder at gribe efter værkerne i dit arktiske bibliotek!

(De første tre dele i denne bog er tidligere udkommet som selvstændige bind med tiderne “Drengen som ville være menneske” (1979), “Leiv, Narua og Apuluk” (1979) og “Videre mod nord” (1980) – og i en samlet udgave under den fælles titel “Drengen som ville være menneske” (1995). Denne bog indeholder en nyt fjerde del, som ikke er udkommet før.)

Jørn Riel: Den Lange Rejse. 246 sider, 249 kr. Lindhardt og Ringhof. Udkom den 25. august 2011.

Arktiske Anmeldelsers karakter: (forklaring)


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: