Posted by: Den Arktiske Anmelder | 10. december 2011

Bo Lidegaard: En fortælling om Danmark i det 20. århundrede

Anmeldt af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.

Grønland er en del af kongeriget Danmark. Det står i Grundloven og alle læsere af denne blog ved det formodentligt. Derfor skal Grønland også være med i Bo Lidegaards bog: En fortælling om Danmark i det 20. århundrede.

For Grønland har haft stor betydning for kongeriget. Ikke mindst i udenrigspolitikken, forsvarspolitikken og af strategiske grunde. Således berører Lidegaard også Grønland. Fx i et udmærket kapitel om Grønland lige efter anden verdenskrig. Her fortæller han om hvor langsomt, det gik op for Danmark, at USA ikke havde tænkt sig at rømme sine soldater ud af Grønland, bare fordi verdenskrigen var slut. En ny var nemlig begyndt: Den kolde.
Og dermed flyttede amerikanernes interesse i Grønland også fra det sydlige atlantiske egne, repræsenteret ved fx basen i Narsarsuaq til det nordligere, polare dele, hvilket bl.a. resulterede i Thule Air Base.
Årsagen er, lidt forenklet sagt, at den korteste flyvevej mellem Europa og USA går over Sydgrønland, mens de korteste flyveveje mellem USA og Sovjets centrale, industrielle dele går over det nordligste Grønland.

Flere andre centrale begivenheder i Grønland og i forholdet Danmark-Grønland er også med i bogen, herunder Hjemmestyrets indførsel 1979, mens Selvstyrets indførsel ikke er med, da bogens historiske blik slutter i 2001.

Bo Lidegaards bog handler ikke så meget om Grønland. Men den handler også om Grønland i det omfang, Grønland har haft betydning for fortællingen om Danmark i det 20. århundrede i Lidegaards optik. Og ønsker man Grønland sat ind i en interessant kontekst, og i et bredere perspektiv end, indrømmet, mange Grønlands-centrerede bøger ofte gør, er denne bog et godt køb.

Bo Lidegård: En fortælling om Danmark i det 20. århundrede. 460 sider, ill., 299 kr. Gyldendal. Udkom den 9. september 2011.

Arktiske Anmeldelsers karakter: (forklaring)


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: