Posted by: Den Arktiske Anmelder | 3. marts 2011

Bodil Kaalund: Grønlands Kunst

Anmeldt af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.

En opdateret og ajourført udgave af Kaalunds store værk fra 1979 om kunsten i Grønland.

En sammenfattende beskrivelse af Grønlands kunst for urtid til nutid. Både kendte og mindre kendte kunstnere er med. Et smukt billedværk om tegninger, fotokunst, skulptur, brugskunst, maleri og grafik.

De fleste, der har rejst i Grønland, er blevet inspireret til at udtrykke sig. Grønland er et land, der råber på stillingtagen. Og ofte kommer svaret ud som udskåret ben, maleri, foto, formgivning, forfatterskab eller andre udtryksformer. Man kan ikke bare sidde med det selv: Grønland skal opleves og udleves! Fortælles og formidles!

Den grønlandsk kunst er da også rig på vidnesbyrd om en natur, en kultur, et landskab, livsvilkår, som sætter alting i perspektiv. Som påvirker og udfordrer. Som kræver et svar. Grønland er et land, der gør så stærkt indryk, at det kun er naturligt, at den kunstneriske kilde springer i mange mennesker.

En bog om kunsten i Grønland er derfor meget relevant. Forstår man kunsten i Grønland, forstår man folk i Grønland og måske endda Grønland selv lidt bedre.

Et godt sted at starte er Kaalunds bog.

Bodil Kaalund: Grønlands Kunst, 350 sider, ill., 450 kr., Gyldendal, udkommer i dag (3. marts 2011).

Arktiske Anmeldelsers karakter: (forklaring)


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: