Posted by: Den Arktiske Anmelder | 12. januar 2011

Per Berthelsen: Sume – en grønlandsk rocklegende

Anmeldt af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.

Julie Berthelsen er kendt i hele kongeriget for sin musik og stemme. Men hun er ikke den eneste musiker i sin familie. Hendes far, Per Berthelsen, er ganske vist ikke så kendt i Danmark, men i Grønland er han. I de senere år dog mest for sin politiske karriere, der har taget nogle meget brogede sving de senere år, med parti- og linjeskift, som har givet ham en del kritikere.

Men før det, var det mest sangtekst-linjer han fulgte. Og det gjorde ham og bandet Sume ganske berømte og elskede i Grønland. Og genforeningskoncerterne de senere år har trukket fulde huse og begejstret mange.

Nu har han skrevet nye linjer – i denne bog – om det band, han dannede sammen med Malik Høegh i 1970.

Og vil man forstå den post-koloniale grønlandske selvforståelse, oprørskamp og kulturliv, er Sume et ganske godt bud på en indgang. Og dermed er denne bog et godt bud.

Den samler på velillustrerede sider Sumes historie og dermed også en vigtig del af Grønlands historie. For Sume er på mange måder, hvad Gasolin var for Danmark og The Beatles for Verden. Et band, en musik, en stemme, der samler verden, samler op på mange af de tanker, som mennesker, der ikke helt føler, at de passer ind, gør sig.

Sume nåede da også berømmelse i Danmark. Da debut-albummet Sumut? (Hvorhen?) udkom i 1973, blev det rost af danske anmeldere, og bandet spillede på Roskilde Festival samme år. i 1976 opløstes bandet, men det blev gendannet 12 år senere. Senest har bandet spillet en stor koncert i Nuuk 3. december 2010.

Per Berthelsen: Sume – en grønlandsk rocklegende, 98 s., ill. i farver, 199 kr., milik publishing, udkom 3. december 2010.

Arktiske Anmeldelsers karakter: (forklaring)


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: