Posted by: Den Arktiske Anmelder | 1. november 2010

Søren Anker Madsen: Freddy Wulff – Danmarks vildeste eventyrer

Anmeldt af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.

Er der flere eventyr tilbage? Og er der flere eventyrere tilbage?

Ja, vil mange påstå. Nej, vil andre hævde.

Jeg ved ikke hvad det rigtige svar er. Mange vil nok finde det muligt at gøre deres egne oplevelser til rene eventyr, uanset om det handler om en rejse til Bornholm eller Borneo.

Men hvis der stadig findes rigtige eventyrere af den støbning, man kan læse om i drenge-bøger, er Freddy Wulff helt klart en af dem. En sidste repræsentant fra de “onkel rejsende Mac’er” der drog ud endnu inden charterture, rygsækrejser, tv og internet gjorde selv de fjerneste, eventyrlige afkroge af verden til hvermands-eje.

Og hvis man stadig kan finde inspiration til sine egen eventyr ved at læse om andres eventyr, er denne bog bestemt en god inspirationskilde.

Eventyret

Freddy Wulff er en kuriøs og speciel person. De fleste har nok ikke hørt om ham før denne bog – med mindre altså, at de har været faste læsere af Ugens Rapport, hvor han udgav mange af sine rejseberetninger.

Siden 1967 har han mere eller mindre konstant været på farten som jæger, eventyrer og reporter. Han har rejst i det meste af verden, opsøgt ensomheden, det øde, det farlige – kort sagt: eventyret. Og skrevet hjem til de måbende horder i Danmark om det. Han har været en dansker i udlandet, der med en dansk optik, retorik og baggrund har kunnet filtrere og sortere indtrykkene fra omverdenen og gøre dem spiselige, fordøjelige og forståelige for et dansk publikum.

Synd at han først nu bliver kendt i en bredere offentlighed i Danmark end netop læserne af Ugens Rapport.

Grønland

Denne bog vil måske især interesser denne blogs læsere, idet Freddy Wulffs eventyr starter i Grønland. Men læsere her vil nok hævde, at alle eventyr starter i Grønland. Og helt i tråd med dette, starterede Freddy Wulffs sin skøre karriere netop i Grønland i november 1966.

Han havde netop aftjent 14 måneders værnepligt i livgarden og ville gerne tjene nogle penge for at komme ud at rejse. Han tog til Søndre Strømfjord for at arbejde for amerikanerne på den amerikanske base – 2.000 kroner skattefrit om måneden, kost og logi betalt og Johnny Walker Black Label til to dollars pr. flaske.

I Grønland får Freddy Wulff for alvor smag for jagt, for at rejse, for eventyret og for at klare sig selv. Han nedlægger sit første dyr i Grønland. Oplevelsen er enestående for Freddy, og den udstikker resten af hans livsbane: Da han netop har skudt dyret sitrer hans krop af spænding. Det er det vildeste sus, han nogensinde har oplevet, og en tanke tager form i hans hoved. Høj på endorfiner bliver tanken til: “Jeg vil være professionel jæger,” siger han til sin jagtkammerat.

I Grønland, ude i sneen på jagt nær Kangerlussuaq beslutter Freddy Wulff sig altså for at gøre karriere som professionel jæger, reporter og eventyrer.

Det bringer ham verden rundt: Canada, Mexico, Thailand, Australien, Borneo og mange mange andre steder.

Læs selv om de mange oplevelser, og døm selv: Findes der stadig ægte eventyr og ægte eventyrere?

Søren Anker Madsen: Freddy Wulff – Danmarks vildeste evenyrer, 218 s., ill. i farver, 269 kr., Gads Forlag, udkommer 1. november 2010.

Arktiske Anmeldelsers karakter: (forklaring)


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: